Business i Næstved: Virksomheder, grøn omstilling og nye investeringer i fokus i maj 2026

AfNyheder om business

I maj 2026 stod erhvervsudviklingen i Næstved Kommune i forlængelse af flere års markant fremgang i rammevilkårene for lokale virksomheder. Kommunen havde året før placeret sig som Sjællands mest erhvervsvenlige kommune i Dansk Industris nationale måling, og myndigheder, erhvervsorganisationer og virksomheder arbejdede videre med at udnytte den position. Måneden var præget af fortsat fokus på grøn omstilling, investeringer, byudvikling og et tæt samspil mellem Næstved Kommune, Næstved Erhverv og eksterne partnere om at tiltrække og fastholde arbejdspladser.

Kort overblik

Næstved Kommune byggede i maj 2026 videre på den erhvervsprofil, der var dokumenteret i Dansk Industris måling fra 2025, hvor kommunen havde opnået en 11. plads på landsplan og var blevet vurderet som Sjællands mest erhvervsvenlige kommune for andet år i træk.[1][2] Denne placering havde over flere år været med til at styrke kommunens brand over for både eksisterende og potentielle virksomheder, og i maj 2026 arbejdede kommunen fortsat med at fastholde et højt serviceniveau, korte sagsbehandlingstider og tætte dialogfora med erhvervslivet.

Kommunen havde samtidig et aktuelt plan- og investeringsgrundlag i form af et investorprospekt for 2026, hvor større udviklingsområder, infrastrukturprojekter og erhvervsmuligheder i Næstved og omegn var samlet.[3][7] I maj 2026 indgik dette prospekt som reference i dialogen med investorer og projektudviklere, der søgte konkrete oplysninger om arealer, byudviklingsprojekter og kommende anlæg. For det lokale erhvervsliv betød det, at nye initiativer kunne forankres i en tydelig og samlet plan for kommunens langsigtede udvikling.

Næstved Erhverv fortsatte i maj sin rolle som bindeled mellem virksomheder og Næstved Kommune, blandt andet gennem sparring om forretningsudvikling, vejledning om myndighedsprocesser og henvisning til relevante regionale og nationale støtteordninger.[4] Organisationen arbejdede som kommunens erhvervsservice og var en central indgang for både iværksættere og etablerede virksomheder, der efterspurgte konkret hjælp til vækst, rekruttering og omstilling.

En væsentlig ramme om erhvervsindsatsen var fortsat arbejdet med Ressource City-strategien, hvor målene frem til 2026 blandt andet handlede om at skabe grønne jobs og støtte virksomheder i omstillingen til cirkulær økonomi.[6] I maj 2026 indgik projekterne under Ressource City som et centralt supplement til den klassiske erhvervsservice, fordi de gav virksomheder adgang til netværk, viden og samarbejder om genanvendelse og ressourceeffektiv produktion.

Erhvervsvenlighed og samarbejde med virksomhederne

Baggrunden for arbejdets retning i maj 2026 var den markante opstigning på Dansk Industris rangliste over erhvervsvenlighed, hvor Næstved Kommune var gået fra en placering som nummer 64 i 2021 til nummer 11 i 2025.[1][2] Denne udvikling var ifølge Dansk Industri drevet af blandt andet forbedret dialog med virksomhederne, mere effektiv sagsbehandling og et synligt fokus på erhvervsudvikling.[1] I maj 2026 brugte kommunen fortsat disse målinger som et styringsredskab og som benchmark i forhold til andre kommuner.

Det stærkere samarbejde kom til udtryk gennem faste kontaktflader mellem virksomheder, Næstved Kommune og erhvervsorganisationer. Ifølge Dansk Industris omtale fremhævede virksomhederne i særlig grad kommunens indsats på myndighedsservice og dens vilje til at løse konkrete udfordringer hurtigt og i dialog.[1][2] I maj 2026 arbejdede kommunen videre med denne tilgang, blandt andet gennem tæt koordinering mellem teknisk forvaltning, planområdet og erhvervsservice.

En del af samarbejdet var forankret i Næstved Erhverv, der i sin daglige rådgivning hjalp virksomhederne med at navigere i kommunale og nationale regler.[4] Organisationen tilbød blandt andet 1:1-sparring til lokale virksomheder, bistand i forbindelse med ansøgninger og henvisning til specialiserede rådgivningsmiljøer hos Erhvervshus Sjælland og brancheorganisationer.[4] I maj 2026 gav dette virksomhederne mulighed for at samle flere spørgsmål ét sted i stedet for at skulle kontakte mange forskellige myndigheder.

Dansk Industris måling lagde også vægt på, at Næstved Kommune var blandt topscorerne på Sjælland, og at kommunen dermed placerede sig i direkte konkurrence med større kommuner om at tiltrække investeringer og kvalificeret arbejdskraft.[1][2] I maj 2026 arbejdede kommunen derfor ikke kun på at forbedre interne processer, men også på at bruge erhvervsvenlighedsresultaterne aktivt i sin eksterne erhvervsprofilering. Det gav lokale virksomheder et stærkere udgangspunkt, når de skulle tiltrække samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere udefra.

Investorprospekt 2026 og nye udviklingsmuligheder

Næstved Kommune havde i foråret 2026 offentliggjort et investorprospekt, som samlede en række af kommunens vigtigste udviklingsprojekter, arealer og infrastrukturoptioner frem mod 2026.[3][7] Prospektet, der var tilgængeligt som e-paper, gav et samlet overblik over blandt andet erhvervsområder, byudvikling, detailhandelslokationer og større offentlige investeringer.[3] I maj 2026 blev materialet anvendt aktivt i dialogen med investorer, developere og virksomheder, der efterspurgte konkrete data og perspektiver på Næstved som investeringsdestination.

Ifølge Næstved Kommune var formålet med investorprospektet at synliggøre de aktuelle og kommende muligheder på tværs af erhvervs- og byområder og samtidig give et samlet billede af kommunens vækstspor.[3][7] For virksomhederne betød det, at de i højere grad kunne få indblik i planlagte infrastrukturløsninger, nye erhvervsarealer og potentielle naboinvesteringer. I maj 2026 brugte både Næstved Erhverv og kommunens forvaltninger prospektet som dialogværktøj, når de skulle præsentere kommunen for nye aktører.

Prospektet indgik også i kommunens bredere strategi om at styrke inddragelsen af borgere, erhvervsliv og foreninger i udviklingen af lokalområdet.[7] Næstved Kommune lagde vægt på, at erhvervsprojekter og byudvikling skulle tilrettelægges i samspil med lokale interessenter, og at større satsninger derfor blev ledsaget af dialog og høringer.[7] I maj 2026 skabte det en ramme, hvor virksomheder kunne påvirke udformningen af nye erhvervsområder og infrastrukturløsninger, eksempelvis i forhold til adgangsveje, parkering og logistik.

Investorprospektet havde desuden en funktion over for finansielle aktører, der efterspurgte samlet information om risiko, potentiale og planlægningshorisont. Ved at samle nøgletal, projektbeskrivelser og status på større initiativer ét sted gjorde Næstved Kommune det lettere for banker, investorer og udviklere at vurdere konkrete projekter.[3] I maj 2026 understøttede dette virksomhedernes mulighed for at rejse kapital til nye anlæg, udvidelser og flytninger inden for kommunens grænser.

Lokal erhvervsservice og nye profiler i erhvervsorganisationerne

Næstved Erhverv fortsatte i maj 2026 som den centrale indgang til erhvervsservice i kommunen. Organisationen tilbød blandt andet hjælp til forretningsudvikling, sparring om strategi, adgang til netværk, vejledning om eksport og henvisning til finansieringsmuligheder.[4] Erhvervskonsulenterne hjalp også virksomheder med at få overblik over deres situation og planlægge næste skridt, hvad enten det gjaldt vækst, generationsskifte eller omstilling.[4] For mange mindre og mellemstore virksomheder var dette et vigtigt supplement til privat rådgivning.

Bestyrelsen i Næstved Erhverv havde op til 2026 fået tilført nye kræfter, blandt andet i form af direktører fra lokale virksomheder, som trådte ind for at styrke den strategiske retning.[5] Ifølge den lokale omtale skulle de nye profiler bidrage med erfaring fra både industri og detailhandel og dermed sikre, at bestyrelsens arbejde afspejlede bredden i Næstveds erhvervsliv.[5] I maj 2026 betød det, at Næstved Erhvervs indsatser i højere grad blev formet med udgangspunkt i konkrete virksomhedsperspektiver fra flere brancher.

Den tætte forbindelse mellem Næstved Erhverv og Næstved Kommune kom også til udtryk i den måde, hvorpå erhvervsservicen koblede sig til politiske strategier og planlægningsarbejde. Når nye erhvervsområder eller byudviklingsprojekter blev behandlet politisk, havde Næstved Erhverv mulighed for at bringe input fra virksomhederne ind i processen.[4] I maj 2026 gav det erhvervslivet indflydelse på praktiske forhold som tilgængelighed, rammer for logistik og behovet for fælles faciliteter.

Derudover arbejdede Næstved Erhverv videre med at koble lokale virksomheder til regionale og nationale programmer, blandt andet via samarbejde med Erhvervshus Sjælland.[4] Det gav virksomheder i Næstved Kommune adgang til specialiserede forløb om for eksempel digitalisering, eksport og ledelsesudvikling, som det ville være svært at opbygge lokalt alene. I maj 2026 var denne kobling vigtig for virksomheder, der stod midt i større forandringer eller ønskede at skalere deres aktiviteter ud over lokalområdet.

Grøn omstilling og Ressource City

Rammeværket for den grønne omstilling i Næstved Kommune var i maj 2026 fortsat præget af Ressource City og den tilhørende strategi 2023-2026.[6] Strategiens overordnede mål var at fremme grøn omstilling og cirkulær økonomi med udgangspunkt i Næstveds industrihistorie og eksisterende erhvervsklynge.[6] Handleplanen for 2026 beskrev en række indsatser, der skulle understøtte virksomhedernes arbejde med genanvendelse, reduktion af affald og mere effektiv udnyttelse af råvarer.[6] I maj 2026 var disse indsatser en integreret del af kommunens erhvervsprofil.

Ressource City arbejdede blandt andet med at samle virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder i projekter, hvor konkrete materialestrømme blev analyseret og gentænkt.[6] Det gav lokale virksomheder mulighed for at deltage i samarbejder om nye forretningsmodeller, hvor affald fra én virksomhed kunne udnyttes som ressource hos en anden. I maj 2026 betød det, at enkelte virksomheder i kommunen kunne reducere deres omkostninger til affaldshåndtering samtidig med, at de udviklede nye produkter baseret på genbrugsmaterialer.

Handleplanen for 2026 lagde også vægt på kompetenceudvikling, herunder formidling af viden om cirkulær økonomi til virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre aktører.[6] Ressource City gennemførte eksempelvis workshops og netværksaktiviteter, hvor virksomhedsledere og medarbejdere kunne få indblik i konkrete løsninger inden for genanvendelse, design for adskillelse og nye materialeteknologier.[6] I maj 2026 gav det lokale virksomheder bedre forudsætninger for at leve op til stigende krav fra kunder og myndigheder om dokumenteret bæredygtighed.

For Næstved Kommune havde satsningen på Ressource City desuden en brandingmæssig betydning. Den grønne profil blev brugt aktivt over for virksomheder, der efterspurgte lokationer med adgang til samarbejdspartnere, testfaciliteter og netværk inden for grøn teknologi.[6] I maj 2026 betød det, at kommunen kunne tilbyde mere end traditionelle industrigrunde; den kunne også tilbyde indgang til et miljø, hvor grøn innovation og ressourceeffektivitet var i centrum.

Nøgletal og position i forhold til andre kommuner

Næstved Kommunes position i Dansk Industris erhvervsklimamåling var fortsat et centralt nøgletal i den lokale erhvervsdebat i maj 2026. Kommunen havde i 2025 opnået en 11. plads på landsplan og var samtidig blevet kåret som Sjællands mest erhvervsvenlige kommune.[1][2] Det var fjerde år i træk, at kommunen rykkede opad på DI’s liste, og samlet set var der tale om en forbedring på 83 pladser i forhold til 2015.[1] Denne udvikling blev ofte fremhævet i dialogen med potentielle investorer og samarbejdspartnere.

Dansk Industri pegede i sin vurdering på en række parametre, hvor Næstved Kommune klarede sig særligt godt, blandt andet i forhold til samarbejde med virksomhederne og den kommunale sagsbehandling.[1][2] Det understøttede fortællingen om kommunen som en aktør, der var indstillet på at løse konkrete udfordringer i tæt kontakt med erhvervslivet. I maj 2026 anvendte både kommunen og Næstved Erhverv disse resultater i kommunikationen med virksomheder, der overvejede at flytte eller udvide aktiviteter til området.

I en lokal kontekst var det også væsentligt, at Næstved Kommune med sin position i DI-målingen placerede sig blandt de højst rangerede kommuner på Sjælland.[1][2] Det betød, at kommunen konkurrerede på lige fod med større bykommuner om at tiltrække arbejdspladser inden for både industri, handel og service. I maj 2026 gav denne position lokale virksomheder et argument i rekrutteringssituationer, når de skulle overbevise medarbejdere om at bosætte sig i eller pendle til Næstved.

For at illustrere udviklingen i erhvervsvenlighed over tid anvendte kommunen blandt andet de tal, der var offentliggjort af Dansk Industri:

År Placering i DI’s erhvervsklimaundersøgelse
2015 Tæt på bunden af listen
2021 Nr. 64
2025 Nr. 11 (Sjællands mest erhvervsvenlige kommune)

Kilden til disse tal var Dansk Industris årlige undersøgelse og DI’s efterfølgende omtale af Næstveds resultater.[1][2] Tabellen blev blandt andet brugt i præsentationer og materialer rettet mod investorer og samarbejdspartnere, fordi den på få linjer viste kommunens bevægelse fra bund til top. I maj 2026 var denne udviklingshistorik et centralt element i fortællingen om Næstved Kommune som et sted, hvor rammerne for virksomheder havde ændret sig markant i løbet af få år.

Betydning for virksomheder og arbejdsmarked

De forskellige indsatser og rammer i Næstved Kommune havde i maj 2026 konkrete konsekvenser for virksomhedernes hverdag og for arbejdsmarkedet i kommunen. Kombinationen af erhvervsvenlig myndighedsbetjening, en aktiv erhvervsservice og klare investeringsplaner gav virksomhederne mere forudsigelighed, når de skulle investere i nye anlæg eller udvide produktionen.[1][3][4] Virksomhederne kunne i højere grad planlægge langsigtet, fordi de havde adgang til information om arealer, infrastruktur og lokalpolitiske prioriteringer.

For iværksættere og mindre virksomheder betød tilstedeværelsen af Næstved Erhverv og Ressource City, at der fandtes konkrete steder at gå hen med spørgsmål om alt fra forretningsmodeller til grøn omstilling.[4][6] Denne adgang til sparring og netværk var med til at sænke barriererne for at starte og udvikle virksomhed i kommunen. I maj 2026 udgjorde dette et vigtigt supplement til private rådgivere, banker og revisorer, fordi det gav et gratis eller subsidieret første indstik til mere specialiseret hjælp.

På arbejdsmarkedet havde indsatsen en betydning ved, at nye investeringer og udvidelser kunne omsættes til arbejdspladser, samtidig med at den grønne omstilling skabte efterspørgsel efter nye kompetencer.[3][6][7] Ressource City-strategien lagde vægt på, at overgangen til cirkulær økonomi også handlede om at opkvalificere medarbejdere og sikre, at de lokale virksomheder havde adgang til relevant viden.[6] I maj 2026 var dette et tema i samarbejdet mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommunen.

Samlet set var det erhvervspolitiske billede i maj 2026 præget af, at Næstved Kommune byggede videre på en dokumenteret forbedring i rammevilkårene og forsøgte at omsætte denne position til konkrete investeringer, grøn omstilling og flere lokale jobs.[1][2][3][6][7] Indsatserne var forankret i et tæt samarbejde mellem kommune, erhvervsorganisationer og virksomheder, hvor dialog og praktiske løsninger stod centralt.

Kilder

Lignende indlæg