Business i Næstved: Industripark, arbejdskraft og ny erhvervspolitik

I juli 2026 stod Næstved Kommune med en erhvervspolitik, der pegede i flere retninger på én gang: mere grøn omstilling, flere virksomheder og et stærkere match mellem arbejdsmarked og uddannelse. Kommunen havde allerede i foråret og sommeren lagt vægt på, at erhvervslivet var en politisk prioritet, og den linje blev fastholdt i kommunikationen omkring både vækst, investeringer og den kommende industripark ved Sydmotorvejen.

For virksomhederne betød det, at Næstved Kommune i praksis arbejdede på to fronter samtidig. Dels skulle de eksisterende virksomheder have bedre rammer for drift og vækst, dels skulle kommunen gøre sig mere attraktiv for nye etableringer. Det skete i en periode, hvor kommunen også fremhævede sin erhvervsvenlighed, sit fokus på arbejdskraft og sin rolle som erhvervsknudepunkt på Sydsjælland.

Kort overblik

Juli 2026 blev præget af de langsigtede spor, som allerede var lagt i Næstved Kommunes erhvervspolitik og vækstplaner. Kommunen arbejdede efter en model med tre hovedtemaer: bæredygtighed og grøn omstilling, tiltrækning og servicering af virksomheder samt uddannelse og arbejdskraft. Samtidig var der fokus på fem tværgående fyrtårne, som blandt andet omfattede erhvervsarealer, byudvikling på havnen og et styrket erhvervshusmiljø.

Den lokale erhvervsstruktur gav politikken konkret vægt. Invest in Næstved oplyste, at mere end 4.000 virksomheder havde hovedsæde i kommunen, og at der var over 31.400 arbejdspladser. Det gjorde Næstved Kommune til en stor og sammensat erhvervskommune, hvor handel, transport, byggeri, erhvervsservice og offentlig service fyldte meget i beskæftigelsen.

I samme periode blev det også understreget, at kommunen stod stærkt i den nationale erhvervsdebat. Næstved Kommune blev fremhævet som nummer 11 i Dansk Industris opgørelse over erhvervsvenlighed og som nummer 1 på Sjælland, øerne og Fyn. For virksomhederne var det ikke kun en placering på en rangliste, men et signal om en kommune, der ønskede at blive opfattet som en aktiv samarbejdspartner.

Erhvervspolitik: tre hovedtemaer og fem fyrtårne
Erhvervsmiljø: samlet indgang på Farimagsvej 65 i Næstved
Arbejdskraft: partnerskaber med uddannelsesinstitutioner blev prioriteret
Vækstzone: national industripark på 207 hektar ved Sydmotorvejen

Erhvervspolitikken satte rammen for næste etape

Næstved Kommunes erhvervspolitik var i juli 2026 bygget op om tre temaer, som pegede direkte på kommunens vækstgrundlag. Kommunen lagde vægt på bæredygtighed og grøn omstilling, på tiltrækning og servicering af virksomheder og investorer samt på uddannelse og arbejdskraft. Det var en ramme, der bandt miljø, erhvervsservice og rekruttering sammen i én samlet strategi.

De fem fyrtårne for fremtiden var lige så konkrete i deres sigte. Kommunen pegede på bæredygtighed i virksomhedernes drift, et styrket erhvervshus, byudvikling på havnen, flere partnerskaber mellem kommune og erhvervsliv samt flere og mere attraktive erhvervsarealer. For erhvervslivet var det afgørende, fordi strategien ikke kun handlede om overordnede mål, men om fysisk areal, service og rammer for investeringer.

Kommunen oplyste, at der i efteråret skulle udarbejdes en konkret handleplan for, hvordan målene skulle nås. Det gav juli-månedens debat en særlig betydning, fordi den markerede overgangen fra politiske overskrifter til praktisk implementering. For virksomhederne var det et signal om, at der skulle komme mere tydelig retning i kommunens arbejde med erhverv, arealer og rekruttering.

Erhvervspolitikken blev dermed ikke blot en erklæring, men et styringsredskab for de kommunale indsatser, som berører byggemodning, myndighedsbehandling og samarbejde med erhvervslivet. I en kommune, hvor mange virksomheder er afhængige af både lokalt kendskab og hurtig afklaring, fik den type politisk rammesætning direkte lokal værdi.

Industrial Hub Zealand gav Næstved et nyt vækstspor

Et af de mest markante konkrete spor i juli 2026 var den kommende nationale industripark Industrial Hub Zealand. Næstved Kommune oplyste, at kommunen sammen med Vordingborg Kommune havde fået udpeget et 207 hektar stort areal ved Sydmotorvejen til industripark. Det var en væsentlig udvikling, fordi området kunne få betydning for nye produktionsvirksomheder, logistik og øvrige arealkrævende erhverv.

For Næstved Kommune lå styrken i både placeringen og skalaen. Arealet ved en af regionens store trafikårer gav en erhvervsmæssig fordel i forhold til transport, distribution og adgang til arbejdsmarkedet. Når kommuner arbejder med industriparker, handler det ikke kun om jord, men om at skabe forudsætninger for investeringer, som kræver store sammenhængende arealer og klare rammer.

Kommunen lagde i sin udmelding vægt på, at industriparken indgik i en bredere erhvervsindsats, hvor erhvervslivets vilkår var politisk højt prioriteret. Det gjorde projektet til mere end en enkeltstående arealafgørelse. For lokale virksomheder kunne det på sigt betyde et stærkere økosystem af leverandører, serviceerhverv og samarbejdsmuligheder omkring nye etableringer.

Industrial Hub Zealand blev også omtalt som et tegn på, at Næstved Kommune ønskede at spille en større rolle i den regionale erhvervsgeografi. Hvis projektet realiseres fuldt ud, vil det være et af de mest konkrete redskaber i kommunens forsøg på at tiltrække virksomheder, som kræver plads, infrastruktur og forudsigelige rammer.

Faktum	Oplysning	Betydning for erhvervslivet
Industripark	Industrial Hub Zealand	Kan tiltrække arealkrævende virksomheder
Areal	207 hektar	Giver plads til større erhvervsudvikling
Placering	Ved Sydmotorvejen	Styrker logistik og adgang til arbejdsmarkedet

Arbejdskraft og uddannelse fyldte i kommunens budskab

Et centralt tema i Næstved Kommune i juli 2026 var arbejdskraft. Kommunen fremhævede, at den arbejdede målrettet med partnerskaber med uddannelsesinstitutioner for at sikre rekruttering. Det var et vigtigt spor, fordi mange lokale virksomheder i praksis er afhængige af adgang til kvalificerede medarbejdere, og fordi mangel på arbejdskraft kan begrænse vækst langt hurtigere end mangel på kapital.

Kommunaldirektør Willy Feddersen understregede ved kommunens erhvervsarrangementer, at der var stort fokus på at sikre arbejdskraft gennem sådanne partnerskaber. Det gav mening i en kommune, hvor både handel, byggeri, erhvervsservice og offentlige arbejdspladser fylder meget. Når kommunen taler om uddannelse og arbejdskraft i samme åndedrag, peger det på behovet for at forbinde unge, uddannelser og lokale jobmuligheder mere direkte.

For erhvervslivet i Næstved Kommune har det en konkret konsekvens, at kommunen forsøger at påvirke rekrutteringsgrundlaget frem for kun at reagere på mangel på medarbejdere. Hvis uddannelsesinstitutioner og virksomheder samarbejder tættere, kan det gøre det lettere at matche kompetencer med efterspørgsel. Det er især relevant i brancher med mange faglærte og i brancher, hvor vækst kræver specialiseret arbejdskraft.

Arbejdet med arbejdskraft var derfor ikke et sideemne, men et centralt konkurrenceparameter. I en kommune, der både vil tiltrække nye investeringer og fastholde eksisterende virksomheder, er adgang til medarbejdere en grundlæggende del af erhvervsstrategien. Juli 2026 viste, at Næstved Kommune var bevidst om den sammenhæng.

Erhvervsmiljøet var samlet omkring Farimagsvej

Næstved Kommune havde et fysisk omdrejningspunkt for erhvervsudviklingen i bygningen på Farimagsvej 65. Her lå Næstved Erhverv sammen med Ressource City, Næstved City, Næstved Erhvervsforening, DigitalLead og Næstved Virksomhedsservice. Den samling var praktisk vigtig, fordi den gav virksomheder ét sted at henvende sig til, når de havde brug for sparring, vejledning eller kontakt til kommunale og erhvervsfaglige aktører.

For en kommune af Næstveds størrelse er samlokalisering ikke bare en organisatorisk detalje. Når flere erhvervsaktører sidder tæt, kan virksomhederne lettere finde vej mellem iværksætteri, udviklingsprojekter, byliv og service. Det kan forkorte afstanden mellem idé og handling og gøre det enklere at få adgang til relevant hjælp, især for mindre virksomheder og iværksættere.

Kommunen beskrev selv dette som en samlet indgang for erhvervslivet og et stærkt omdrejningspunkt for erhvervsudvikling og bæredygtig vækst. Den formulering var vigtig, fordi den satte forventningen om en mere sammenhængende erhvervsindsats. For lokale virksomheder kan en tydelig indgang reducere administrative barrierer og gøre kontakten med kommunen mere overskuelig.

Den organisatoriske struktur pegede også på, at Næstved Kommune så erhvervsudvikling som et samarbejde mellem flere miljøer, ikke som en opgave for én enkelt afdeling. Det er væsentligt i en kommune, hvor erhvervsliv, bymidte, turisme og udvikling af havnearealer hænger tæt sammen i den lokale vækstmodel.

Erhvervsprofilen blev understøttet af tal og placeringer

De lokale data viste, at Næstved Kommune allerede havde et bredt erhvervsgrundlag. Invest in Næstved oplyste, at der var mere end 4.000 virksomheder med hovedsæde i kommunen og over 31.400 arbejdspladser. Det gav kommunen et solidt erhvervsfundament, som både rummede større virksomheder og en stor gruppe mindre og mellemstore aktører.

Fordelingen af arbejdspladser fortalte samtidig, hvilke brancher der præger kommunen. Handel og transport fyldte mest, mens offentlig administration, undervisning og sundhed, bygge og anlæg samt erhvervsservice også havde stor vægt. For erhvervspolitikken betyder den sammensætning, at kommunen både skal tage hensyn til traditionelle erhverv, serviceerhverv og den offentlige sektor, som også er en vigtig del af arbejdsmarkedet.

Kommunen blev samtidig fremhævet som en aktiv iværksætterkommune med i gennemsnit 637 nye virksomheder om året i de seneste to år. Det er en væsentlig indikator, fordi den viser, at erhvervslivet i Næstved Kommune ikke kun består af etablerede arbejdspladser, men også af en løbende tilgang af nye initiativer. Det giver et mere dynamisk lokalt erhvervsmiljø og øger behovet for rådgivning, netværk og adgang til egnede erhvervsarealer.

Ved Morgenbrief-arrangementet i Næstved blev kommunen også fremhævet som nummer 11 i Dansk Industris erhvervsvenlighedsundersøgelse og nummer 1 på Sjælland, øerne og Fyn. Den placering blev brugt aktivt i den lokale erhvervskommunikation, fordi den understøttede fortællingen om Næstved Kommune som en kommune, virksomheder kan regne med. I praksis handler den type placering om både serviceniveau, dialog og rammevilkår.