Business i Næstved: Høj erhvervsplacering, nye investeringer og pres på infrastrukturen

September 2026 blev en måned, hvor Næstved Kommunes erhvervsliv både fik en høj placering i Dansk Industris erhvervsvenlighedsanalyse og blev konfronteret med en tydelig udfordring på transport- og infrastrukturområdet. Samtidig viste konkrete virksomhedshandler, nye investeringer og kommunens arbejde med en kommuneplanstrategi, at udviklingen blev behandlet både gennem private beslutninger og langsigtet planlægning.

Kort overblik

Den mest markante erhvervspolitiske melding kom i begyndelsen af måneden, da Næstved Kommune blev placeret som nummer 13 blandt 91 kommuner i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen var samtidig den bedst placerede i Vest- og Sydsjælland og fastholdt dermed en position blandt landets kommuner med den højeste vurderede erhvervsvenlighed. Resultatet blev offentliggjort i september og gav et konkret billede af virksomhedernes vurdering af kommunens rammer.

Undersøgelsen byggede på svar fra 103 virksomheder i Næstved Kommune. De deltagende virksomheder repræsenterede mindst 2.997 arbejdspladser, svarende til 15 procent af den private beskæftigelse i kommunen. Det betød, at målingen havde en lokal forankring i virksomhedernes egne erfaringer, selv om den ikke omfattede hele erhvervslivet. Virksomhedernes tilfredshed med kommunen blev beskrevet som højere end tidligere.

September bød også på flere konkrete virksomhedsbegivenheder. Børge Jakobsen & Søn A/S fra Næstved opkøbte tømrer- og snedkerfirmaet Flemming Franck A/S, mens AV-HUSET A/S leverede en specialdesignet AV-løsning til den nye regionsrådssal i Sorø. Begge sager viste virksomheder fra Næstved, der arbejdede på tværs af kommunegrænsen og udvidede deres aktiviteter eller markedsgrundlag.

På det kommunale plan blev der i september sat fokus på den fremtidige fysiske udvikling gennem Kommuneplanstrategi 2026. Strategien beskrev udviklingen frem mod 2038 med nye byområder, stærkere erhvervsudvikling, bedre sammenhæng mellem byerne, mere natur og grøn omstilling. For virksomhederne var strategien relevant, fordi den satte retning for arealanvendelse, byudvikling og de rammer, som fremtidige investeringer skulle finde sted inden for.

Erhvervsvenlighed gav høj placering, men pegede også på transportproblemer

Dansk Industris analyse placerede Næstved Kommune som nummer 13 på landsplan. Ifølge resultatet var kommunen for andet år i træk den mest erhvervsvenlige blandt kommunerne på Sjælland, Fyn og øerne. Den høje placering blev knyttet til virksomhedernes vurdering af blandt andet dialogen med kommunen. For Næstved Kommune havde resultatet derfor betydning som dokumentation for, at den kommunale service blev oplevet positivt af de virksomheder, der deltog i målingen.

Resultatet var dog ikke entydigt positivt på alle områder. Kategorien infrastruktur og energi faldt fra en placering som nummer 30 året før til nummer 51 i 2026. Omkring halvdelen af de deltagende virksomheder pegede på infrastruktur og transport som en af kommunens to vigtigste prioriteter, hvis vækstmulighederne skulle styrkes. Det gjorde transportforhold til et centralt erhvervspolitisk tema i september.

For virksomheder i Næstved Kommune havde spørgsmålet en direkte praktisk betydning. Transportforhold påvirkede adgangen til kunder, leverandører og medarbejdere samt mulighederne for at drive aktiviteter på tværs af Sjælland. Når virksomhederne placerede infrastruktur og transport højt på prioriteringslisten, viste det, at en god kommunal dialog ikke alene var tilstrækkelig til at sikre attraktive rammevilkår.

Kommunens placering blev præsenteret ved en morgenbrief, som blev afholdt i BAUHAUS’ nye byggevarehus i Øverup. Arrangementet samlede 120 deltagere fra Næstved Kommune, Næstved Erhverv og det lokale erhvervsliv. Valget af lokation gjorde samtidig resultatet konkret: BAUHAUS havde i juni åbnet et nyt og større byggevarehus på Køgevej, og investeringen blev fremhævet som et eksempel på aktivitet, der både styrkede detailhandlen og skabte arbejdspladser.

Virksomheder udvidede og leverede uden for kommunen

Opkøbet af Flemming Franck A/S blev en af månedens tydeligste lokale virksomhedshandler. Børge Jakobsen & Søn A/S udvidede dermed forretningen og styrkede sin position i hovedstadsområdet. Handlen viste, at en Næstved-baseret virksomhed ikke kun forholdt sig til det lokale marked, men også brugte opkøb som en måde at udvide sin geografiske rækkevidde og sit kundegrundlag på.

For erhvervslivet i Næstved Kommune havde opkøbet betydning, fordi det illustrerede en vækstform, der ikke nødvendigvis krævede en ny virksomhedsetablering. En eksisterende lokal virksomhed kunne skabe større aktivitet gennem ejerskab af en anden virksomhed og dermed samle kompetencer, medarbejdere og kunder på tværs af geografiske områder. De tilgængelige oplysninger beskrev ikke detaljer om købesum eller ændringer i bemandingen, og disse forhold indgik derfor ikke i vurderingen.

En anden lokal virksomhed med aktivitet uden for kommunen var AV-HUSET A/S. Virksomheden leverede en specialdesignet AV-teknisk løsning til den nyindviede regionsrådssal i Sorø, hvor 47 regionsrådspolitikere fra 2027 skulle mødes. Leverancen viste en konkret specialiseret ordre fra en Næstved-virksomhed til en offentlig regional kunde og understregede, at lokale virksomheder kunne levere tekniske løsninger til større institutionelle projekter.

De to sager havde forskellige forretningsmæssige karakteristika, men fælles var deres rækkevidde uden for Næstved. Børge Jakobsen & Søn A/S voksede gennem et opkøb, mens AV-HUSET A/S leverede en specialiseret løsning til en regional institution. Begge eksempler pegede på, at værdien af det lokale erhvervsliv også skulle vurderes ud fra virksomhedernes aktiviteter på andre markeder.

BAUHAUS-investeringen satte detailhandel og arbejdspladser på dagsordenen

BAUHAUS’ nye byggevarehus i Øverup var fortsat et synligt eksempel på en større privat investering i Næstved Kommune, da erhvervsaktører mødtes i september. Byggevarehuset var på 11.000 kvadratmeter og var åbnet i juni på Køgevej. Investeringen blev omtalt som en udvidelse af virksomhedens tilstedeværelse i området og blev koblet til både nye arbejdspladser og en styrkelse af detail- og erhvervslivet.

For Næstved Kommune havde etableringen betydning ud over selve butikken. Et større byggevarehus kunne give flere handelsrelaterede arbejdspladser og skabe øget aktivitet omkring Køgevej og Øverup. De tilgængelige oplysninger angav ikke det præcise antal nye ansatte eller investeringens samlede beløb, og artiklen fastsatte derfor ikke et tal for beskæftigelsesvirkningen.

Morgenbriefen i september samlede 120 deltagere i det nye varehus og fungerede som et mødepunkt mellem kommunen, erhvervsorganisationen og virksomhederne. Arrangementet gav samtidig en ramme for at diskutere den høje placering i DI’s analyse. For det lokale erhvervsliv blev den konkrete virksomhedsetablering dermed koblet til en bredere debat om kommunal service, investeringer og de forhold, der skulle gøre det muligt at drive virksomhed i Næstved.

Investeringen viste også forskellen mellem kommunens erhvervsmæssige styrker og dens udfordringer. Næstved Kommune kunne tiltrække en stor detailhandelsaktør og havde i analysen en høj placering på flere erhvervsrelaterede områder. Samtidig viste den lavere placering for infrastruktur og energi, at de fysiske forbindelser og transportvilkårene fortsat var et område, hvor virksomhederne ønskede forbedringer.

Kommuneplanstrategi 2026 lagde retning frem mod 2038

I september offentliggjorde Næstved Kommune materiale om Kommuneplanstrategi 2026 og inviterede borgerne til at deltage i arbejdet med kommunens fremtid. Strategien beskrev en udvikling frem mod 2038. Blandt de nævnte temaer var nye byområder, stærkere erhvervsudvikling, mere natur, bedre sammenhæng mellem byerne og en ambitiøs grøn omstilling.

For erhvervslivet var kommuneplanstrategien vigtig, fordi kommuneplanlægning satte de overordnede rammer for, hvor virksomheder kunne etablere sig, udvide og få adgang til infrastruktur. En strategi var ikke i sig selv en byggetilladelse eller en beslutning om en bestemt investering, men den kunne skabe retning for senere planlægning og politiske prioriteringer. Derfor havde den betydning for virksomheder, investorer og ejere af arealer i kommunen.

Strategiens fokus på nye byområder og bedre sammenhæng mellem byerne berørte også arbejdsmarkedet. Virksomhedernes mulighed for at rekruttere medarbejdere hang sammen med boligudbud, transport og forbindelser mellem kommunens bysamfund. Når Næstved Kommune samtidig ønskede en stærkere erhvervsudvikling, blev bolig- og erhvervsplanlægning knyttet sammen i et længere perspektiv.

Den grønne omstilling indgik som endnu et planlægningstema. For virksomheder kunne det få betydning for fremtidige krav, energiløsninger, arealanvendelse og investeringer i bygninger og drift. I september var strategien fortsat et overordnet grundlag for den videre proces, og de tilgængelige oplysninger beskrev ikke endelige beslutninger om konkrete nye erhvervsområder eller projekter.

Erhvervspolitikken blev omsat til dialog og prioriteringer

Næstved Kommunes erhvervspolitik for 2023-2026 havde tre centrale retninger: bæredygtighed, arbejdskraft samt tiltrækning og servicering af virksomheder og investorer. Politikken havde som mål at gøre det mere attraktivt at være virksomhed i Næstved Kommune, give eksisterende virksomheder mulighed for at vokse og gøre det lettere for nye virksomheder og investeringer at finde vej til kommunen.

Septemberbegivenhederne afspejlede flere af disse prioriteringer. Morgenbriefen samlede virksomheder og kommunen om erhvervsvenlighed, mens DI-analysen gav en måling af virksomhedernes tilfredshed. Opkøbet hos Børge Jakobsen & Søn A/S viste vækst i en eksisterende lokal virksomhed, og AV-HUSET A/S’ leverance i Sorø viste, hvordan specialiserede virksomheder kunne hente opgaver uden for kommunen.

Arbejdskraftspørgsmålet blev ikke opgjort med nye lokale tal i de oplysninger, der blev offentliggjort i september. Det stod dog centralt i kommunens erhvervspolitik, fordi virksomhedernes vækstmuligheder også afhang af adgang til kvalificerede medarbejdere. Sammen med transport og infrastruktur var arbejdskraft derfor et rammevilkår, som havde betydning for, om investeringer kunne omsættes til varige arbejdspladser.

September gav dermed et mere nuanceret billede end en enkelt rangliste. Næstved Kommune havde en høj samlet placering og konkrete investeringer, men virksomhederne prioriterede samtidig bedre transport- og infrastrukturforhold. Den lokale erhvervsdagsorden bestod derfor både af at fastholde den gode dialog med virksomhederne og af at håndtere de fysiske rammer, som virksomhederne selv pegede på som en væsentlig udfordring.